Historie

Rejser

De som havde den fornøjelse at være i Argentina i februar 2005, har fået mange gode minder med hjem. Helle Nyborg har klippet en video sammen, som hun optog dernede. Den får alle som var med en kopi af og hvis der er andre der er interesserede, er det også muligt at erhverve sig den mod bestilling hos Helle. Marie Louise har lavet et rejse brev her til nyhedsbrevet, så alle kan få en fornemmelse af turen. Kirsten Forum og Marianne Castmar Jensen har ligeledes skrevet en lille rejsebeskrivelse.Se begge rejsebeskrivelser her.

Castillo morales terapeuter!

Her kommer lige et lille resume fra to fantastiske uger i Argentina.Fredag d.11.2.05 drog vi fra Kastrup med kurs mod Cordoba, Argentina. Nogle stykker var rejst i forvejen for at opleve lidt mere af landet. Men rejseholdet bestod af 18 kursusdeltagere, en kæreste, nogle familie medlemmer og vores fantastiske tolk Anders. Herudover to patienter og deres familier, som skulle være i et behandlingsforløb på klinikken i de 14 dage vi var af sted.

Efter en lang rejse, et mistet fly og en mistet kuffert, nåede vi frem til vores hotel i Cordoba. Cordoba er landets næststørste by med ca. 1 million indbyggere. Her var dejlig varmt, så det var bare med at finde sommertøjet frem. Byen som sådan er ikke særlig smuk eller spændende, men til gengæld er folk meget hjælpsomme og venlige, de prøvede at imødekomme vores ønsker på spansk og med fagter, ja sådan kan man også komme langt….der var ikke mange der kunne engelsk.

Mandag morgen skulle vi så møde på vores første kursus dag på Fondación Rayo de sol. Vi blev hjertelig modtaget af Rodolfo (han var næsten ukendelig havde tabt omkring 20 kg!) Mari, Sergio, Sergio og mange andre søde medarbejdere på stedet. Klinikken er meget hyggelig og der er en rigtig dejlig stemning, nærmest som en lille oase midt i den larmende storby.

rejser8

Vi stiftede bekendtskab med Gabriella som underviste os i vision, hun er meget dygtig og kompetent. Om alt går vel kommer hun til Danmark til august, og holder et separat kursus i vision.

Ugen igennem fik vi små søde gaver og der var i det hele taget gjort meget ud af vores besøg. Hver aften gik vi ud og spiste på de hyggeligste restauranter og det var fantastisk godt og meget billigt. Aftenerne var så lune at man ikke behøvede en trøje. Sent slentrede vi hjem til hotellet, og der var stadig fuldt af liv i byen, en masse gadehandlere solgte smykker, legetøj og andet hvilket var meget stemningsfuldt.

Lørdag var der fælles tur til Cerro Colorado, som er et bjergområde et par timers kørsel fra Cordoba. Her har Rodolfo de sidste 35 år studeret hulemalerier. Vi fik en utrolig spændende dag hvor vi fik at vide hvad de betød.

rejser9

Søndag var alle inviteret op til Rudolfos sommerhus som ligger ved en by der hedder Carlos pas en lille times tid fra Cordoba. Huset lå ned til en dejlig flod hvor vi badede og nød stilheden. Aldrig har jeg set så mange ting på et sted fra alle mulige steder i verden, masker han selv havde lavet, et udstoppet yver, kongeligt porcelæn, ja der var noget for enhver. Et rigtig stemningsfuldt sted og igen blev vi vartet op med den lækreste mad og drikke. De andre undervisere deltog også i disse week-end arrangementer, så vi fik nogle gode stunder med dem også.

Den sidste uge så vi på skift behandlinger udført af terapeuterne på klinikken. Det var en rigtig stor oplevelse at se dem arbejde med alle teknikkerne, og hvordan de afløste hinanden indenfor de forskellige faggrupper. Arbejdsforholdene/ behandlingsredskaberne var slet ikke af en standard som vi kender det her hjemmefra, men forholdet mellem de forskellige terapeuter/læger og patienterne var varm og hjertelig.

De få dage vi ikke var på klinikken var der frit spil. Nogle udforskede byen, købte og købte, ja nogle måtte ud og købe ekstra kufferter/tasker for at få plads til det hele. Andre tog på ørne udkig eller ridetur i bjergene. Selv havde jeg sammen med nogle andre en fantastisk dag på hesteryg i bjergene, med efterfølgende undervisning i tango og middag på fjeldhotellet – en oplevelse jeg sent vil glemme.

Den sidste aften var vi alle inviteret op i Rodolfos lejlighed midt i Cordoba. Her var ikke meget plads, men hvor der er hjerterum er der altid plads til en mere……Det blev en herlig aften, hvor vi bl.a. fik hilst på hans søn Tommy som han har fortalt så meget om.

Alt for hurtigt blev det tid til at tage den lange rejse tilbage til Danmark. I Buenos Aires fik vi en busrundtur, hvor vi så de mest kendte steder i byen, og en guide fortalte os hvad vi så.

Det var to dejlige uger med mange spændende oplevelser. Det var ikke mindst takket være Anders at vi fik så stort et udbytte ud af turen. Det var helt fantastisk som han tolkede, ja næsten på alle tider af døgnet var han parat til at tilbyde sin hjælp, og så var han rigtig hyggelig at være sammen med.

rejser10

Jeg fik meget ud af at se konceptet blive udført i den kultur hvor det er udviklet, der var så mange ting som faldt på plads, og som bare var rigtige her i Argentina. Jeg kan ikke sætte ord på hvad det er, men kulturen, stemningen, befolkningen, ja alle indtrykkene gjorde, at jeg pludselig tog konceptet til mig på en ny måde, ikke kun teknikkerne, men noget mere……..Dette prøver jeg at tage med mig, når jeg arbejder med konceptet her i det kolde Danmark.

Tak til alle for en fantastisk god tur. Til alle jer der ikke var med, vil jeg håbe at I får chancen en anden gang. Jeg har i hvert tilfælde fået lyst til at komme tilbage til Argentina en anden gang.

Hasta la vista fra Marie-Louise

Tanker fra Argentina turen 2005

Det er faktisk utroligt.

For et år siden sad vi i Castillo Morales Associationen og fantaserede om, hvor fantastisk det kunne være at tage til Argentina…..
Nu er vi 20 terapeuter, der har været der, og til jer der ikke kom med (og en nostalgirapport til jer der var) har vi skrevet et par ord om turen.
Undervisningen blev bedre dag for dag og bortset fra de 3 kg. tunge papirer på SPANSK, har vi ikke haft noget at klage over.
Et døgn har desværre kun 24 timer og vi alm. nordboere sover altså også indimellem. Argentinerne derimod vrimlede stadig ind på restauranterne kl.24.00 for at få aftensmad med unger og bedstemødre.

Om morgenen tog vi af sted fra hotellet 4 og 4 i taxa til fundationen, Instituto Modelo de Reeducacion y Rehabilitation Neurologica , Rayo de Sol. 5-6 kr. afhængigt af trafikkens intensitet. Der er blot en cm. mellem bilerne og indimellem ses også en enkelt hestevogn.
Argentinerne er arbejdsomme, venlige, hjælpsomme og gestikulerer heldigvis så meget, når de taler, så vi faktisk uden brug af engelsk kunne kommunikere.

Kommunikation er jo Castillo Morales konceptets indgang til al undersøgelse og behandling. Uden at overdrive har vi været på besøg hos en af kommunikationsmestrene.
Castillo og de ansatte på fundationen har endnu engang overbevist os om effekten af dette koncept. Det har været medrivende at se dem behandle. De har alle den største respekt for det enkelte menneske og et klart klinisk blik samt viden og håndelag til at kunne hjælpe.

Vi har bl.a. set en politimand med en facialisparese komme duknakket ind til en undersøgelse for at gå ud igen 2 timer senere med oprejst pande.
Han fik i løbet af konsultationen en grundig undersøgelse, en manuel stimulation samt taget afstøbning til en skinne ( til løft af kindmuskel og nederste øjenlåg). Tandlægen kom ind under konsultationen, tog aftryk, hvorefter han med det samme lavede afstøbning, så den individuelle skinne kunne laves. Hurtigt og effektivt. Det er ellers ikke det, der altid præger argentinerne. De har et andet forhold til tid, hvilket indimellem er en udfordring for os vesterlændinge. På den anden side har de så også den tid og ro, der skal til, for at lave en ordentlig behandling. Det er nok givet godt ud i den sidste ende.

Castillo har været helt fantastisk til at inddrage os i sin verden.
I den ene weekend var vi i Cerro Colorado, som er et pragtfulgt område i bjergene med forhistoriske hulemalerier. Dem har Castillo studeret i 40 år og brugt til den argentinske udgave af pictogrammer.
Om søndagen blev vi inviteret til hans sommerhus, 3 sammenbyggede stenhuse ved bredden af en flod. Grundstykket fik han foræret af en patient for 25 år siden. Stedet er unikt med enestående natur og antikke og historiske genstande samlet gennem et langt liv.
Her så vi bl.a. også nogle film, som Castillo havde lavet, hvor han kombinerer arkitektur, kultur, udvikling og behandling.

Vi så en underskøn midaldrende balletdanserinde i sort tricot med kroppens skellet aftegnet med hvidt, danse sig igennem alle udviklingens rejsningspositurer. Fra det lille barns hovedløft til den oprette stilling og gang. Alt med indiansk underlægningsmusik. Hun blev selvfølgelig fotograferet der, hvor shamanen eleverede sig og guderne dyrket.
På fundationen fulgte vi en familie, der for et halvt år siden genoplivede deres 3 årige søn, der var faldet i, og havde ligget 25 min. i familiens pool.
Han var blevet opgivet, som hjernedød af det lokale hospital og forældrene fik at vide, at han intet forstod. De holdt op med at kommunikere med ham, men blev så anbefalet at kontakte fundationen. Behandlerne her afdækkede 25 kommunikationskoder og begyndte at arbejde med drengen, som i de første 3 mdr. lå i opistotonus. Vi havde svært ved at se alle 25 kommunikationskoder, men det var tydeligt at han forstod og havde et “ja” og et “nej” med øjnene.
I behandlingen af drengen i disse dage så vi, hvordan det tværfaglige arbejde fungerede i praksis. F.eks. så vi, hvordan fysioterapeuter efter grundig ”forberedelse” af drengens hypotone krop endte med, på indianervis, at hjælpe ham til at stå op af sin mors krop.

De brugte mange bløde indlæg og skinner til fødderne afhængig af behov, ligesom hænder masseres og får tilrettet individuel håndskinne, der faciliterer til et mere funktionelt greb.
Umiddelbart så det ud til, at de patienter, vi så på fundationen, havde rigtig mange funktionelle, kompensatoriske hjælpemidler.
Al undersøgelse, behandling og aktivitet forsøges gennemført
funktionelt via adfærd, der fremmer patientens funktioner og minimerer de patalogiske mønstre.

Vi er blevet bekræftet i mange af de ting, vi gør på vores arbejdsplads i Småbørnscentret, men den intensive behandling man her giver i den subakutte fase, ses vist kun i Danmark på Hammel Neurocenter eller lign. steder.

Argentina er præget af fattigdom. Den kompetence vi imidlertid møder hos vore undervisere står i skærende kontrast til den afskallede maling og tiggerne på gaden. Vitaliteten i dette land er stor. Solen er givende og behandlerne modtog patienter og deres familier med kindkys. Også vi fik kindkys og smil alle vegne. I Buenos Aires så vi imidlertid også mødre, der tiggede, mens deres børn lå sovende (kemisk bedøvede) henover deres ben, samtidig med at der 3 blokke længere henne knejsede forgyldte luksushoteller.

I vor rejsegruppe, der bestod af 30 danskere og Malik fra TAKO Centret i Oslo, var der også 2 patienter med pårørende. En lille 2 årig pige, der efter fejlbehandling på dansk sygehus har fået hjerneskade med svær hypotoni samt en midaldrende kvinde med hemiplegi.
Begge modtog og betalte for 6 timers daglig behandling. Den lægelige udredning blev foretaget af rehabiliteringslægen ofte over flere gange og tog min. 2-3 timer. Derudover kommer den tværfaglige undersøgelse, målsætning, behandling og løbende evaluering.

Castillo er for nylig blevet æresborger af Cordoba, der er på størrelse med Kbh.
Han er velanset overalt dernede og klienter og personale har stor respekt og hengivenhed for ham, samtidig med at de pjatter, griner og driller hinanden. Selve stemningen på centret virker let og optimistisk.

Det har været vidunderligt at være der. Vi lærte rigtig meget. Kunne ikke andet end at holde af argentinerne, samtidig med at vi følte os mere og mere danske, for dernede løber vandet modsat om, når det løber ud af vasken, og solen går den helt anden vej rundt.

Kirsten Forum og Marianne Castmar Jensen.