Behandlingen

Behandlingen

Motorisk ro (Calma Motora)
Motorisk ro (Calma Motora)

Motorisk ro (Calma Motora)
er en terapeutisk teknik, der anvendes i konceptet for at skabe motorisk ro og samling, stimulere til blikkontakt, en fælles rettet opmærksomhed samt en dybere vejrtrækning.

Behandling til børn efter Dr. Castillo Morales koncept:
Neuromotorisk udviklingsterapi og Orofacial Regulationsterapi

Den filosofi, der arbejdes udfra er, at hvert enkelt menneske er et unikt og kommunikativt væsen. Derfor er alle tiltag baseret på barnets præmisser og kræver dets accept og aktive medvirken for at kunne indledes. Respekteres dette ikke er det et overgreb, som er kontraindiceret ifølge konceptet.

Den overordnede betegnelse for Castillo Morales koncept er ”Neuromotorisk Udviklingsterapi? og Orofacial Regulationsterapi”. Konceptet er, som navnet angiver, forankret indenfor neurologien og baseret på den viden, der findes om udviklingen af centralnervesystemet, dets plasticitet og dynamik, samt barnets udvikling i livmoderen og den naturlige senso-motoriske udvikling indenfor det første leveår.

Selve konceptet opdeles i 3 områder:

1. Neuromotorisk kropsterapi

Udgangspunktet er, at kroppen er et dynamisk samvirkende system, hvor en ubalance et sted i kroppen forplanter sig og medfører en tilsvarende kompensation et andet sted. Via neuro-motorisk kropsterapi stimuleres de diagonale muskelkæder gennem manuelle teknikker med vibration som forberedelse og bearbejdelse, før der stilles krav om funktion i asymmetriske bevægemønstre, der er grundlaget for aktive, viljebestemte bevægelser.

behand12

behand13

2. Orofacial regulationsterapi

Ved den orofaciale regulationsterapi sker der en forberedelse og bearbejdning af den mimiske muskulatur og oralmotorikken. Også her anvendes vibration og stimulering af de motoriske zoner, hvor det drejer sig om at skabe en neurologisk baning, så sensibilitet og muskeltonus afstemmes. Denne behandling anvendes udelukkende i forbindelse med neuromotorisk kropsterapi, der altid anvendes indledningsvis.

?

3. Anvendelse af ganeplader

Ved anvendelsen af ganeplader stimuleres tungens funktion, så dennes leje og funktionsmuligheder normaliseres. Dette er en specifik tandlægeopgave og anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt udelukkende at korrigere gennem brug af orofacial regulationsterapi.

I behandlingen omsættes viden om den neurologiske udvikling terapeutisk, så et barn med hjerneskade stimuleres til og støttes i, at opleve de forskellige faser i den naturlige sensomotoriske udvikling. Herunder hjælp til at komme op fra liggende til siddende og hvis muligt til stående og gående. Målet er, at barnet så tidligt som muligt kommer op i den oprette stilling for at stimulere dets vågenhed og bevidsthedsgrad, kommunikation, visuelle orientering og aktive motoriske kontrol. Det, at være opret imod tyngden er også forudsætningen for at opnå en mere funktionel mundmotorik og give mulighed for at barnet kan indtage næring med mindre risiko for fejlsynkning.

Der arbejdes med teknikker, der stimulerer de forskellige sanser gennem en påvirkning af sansereceptorerne, som forberedelse til at barnet kan udføre en selvstændig funktion.

I behandlingen anvendes forskellige behandlingsredskaber, der understøtter barnet i processen mod at komme op i den oprette funktionelle stilling, f.eks. U-puder

I billedserien illustreres vigtigheden af, at barnet kommer op i en højere udgangsstilling for at udvide mulighederne for selvstændige funktioner, herunder

Udvikling af verbal og nonverbal forudsætning for kommunikation
Perceptuel udvikling (føle, se og høre)
Motorisk aktivitet, eksperimentering og leg
Regulation af de orofaciale funktioner, herunder kontrol af mundlukke, mimik og artikulation