


Kroppen er et dynamisk samvirkende system, hvor en ubalance et sted i kroppen forplanter sig og medfører en tilsvarende kompensation et andet sted. Via neuro-motorisk kropsterapi stimuleres de diagonale muskelkæder gennem manuelle teknikker med vibration som forberedelse og bearbejdelse, før der stilles krav om funktion i asymmetriske bevægemønstre, der er grundlaget for aktive, viljebestemte bevægelser.
Her sker der en forberedelse og bearbejdning af den mimiske muskulatur og oralmotorikken. (mund og tale/stemmebånd)
Her anvendes vibration og stimulering af de motoriske zoner, så sensibilitet og muskeltonus afstemmes. Denne behandling foregår kun efter indledende neuromotorisk kropsterapi.
Ved anvendelsen af ganeplader stimuleres tungens funktion, så dennes leje og funktionsmuligheder normaliseres. Dette er en specifik tandlæge/tandplejeropgave og anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt udelukkende at korrigere gennem brug af orofacial regulationsterapi.
En ganeplade bliver støbt og tilpasset hos tandlægen, så barnet/patienten får mest muligt glæde af hjælpemidlet.