Der er tale om et helhedsorienteret behandlingskoncept baseret på et filosofisk grundlag, hvilket adskiller sig fra de eksisterende behandlingsformer, der aktuelt anvendes indenfor området.
Værdigrundlaget i konceptet er at styrke og udvikle de potentialer og færdigheder, som personen med funktionshæmning har. I overensstemmelse med WHO’s hovedmålsætning er konceptets overordnede mål, at personer med funktionshæmning skal opnå størst mulig selvstændighed og dermed den bedste livskvalitet.Det overordnede mål i konceptet kan kun indfries gennem en helhedsorienteret, koordineret og samlet tværprofessionel indsats. De faggrupper, som er relevante samarbejdspartere, er talepædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandlæger, tandplejere, læger i pædiatri, neurologi og ortopædkirurgi samt bandagister og diætister.
Personen med funktionshæmning har den centrale rolle i behandlingen. Det er i respekt for denne person, at indsatsen tilrettelægges. Dette foregår gennem den kommunikationsform, som mestres, og fordrer en accept til at indgå i et samarbejde inden undersøgelsen og behandlingen indledes.
Terapeutens opgave er at observere, vente på svar og følge det, der udtrykkes behov for. Et ”nej” respekteres altid. I modsat fald er det ikke er foreneligt med konceptet.
De nære pårørende er de primære samarbejdspartnere udover personen med funktionshæmning, da disse har den tætteste tilknytning og derfor udgør den største og mest kontinuerlige ressource. Dette potentiale udnyttes optimalt i konceptet, idet pårørende indgår som ligeværdige samarbejdspartnere til de professionelle behandlere.
De tværprofessionelle teams opgave er at stille den præcise funktionelle diagnose, der afdækker det neurologiske udviklingstrin og de fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og kommunikative ressourcer. Herudfra opstilles et målrettet behandlingsprogram, som er nøje afstemt den enkelte og tilgodeser familiens samlede behov.
Fokus rettes således mod ressourcer og muligheder frem for mod problemer og begrænsninger.
De pårørende instrueres i enkelte teknikker til at stimulere, støtte og styrke personen med funktionshæmning, så træningen indgår som en naturlig del af alle daglige aktiviteter og i familiens sociale liv.
De professionelle arbejder alle ud fra de samme grundprincipper og fælles aftalte målsætninger, men med hver deres faglige kompetence. Herved udnyttes den samlede faglighed optimalt, hvilket sikrer en koordineret, kvalitativ og helhedsbaseret behandlingsindsats.
